Du er her: Nyheter » 2010 » April » Trying on possible selves

Kontaktinformasjon / For contact

E-mail adress: helen.brandstorp@uit.no, cellphone 99152115

Advisor Frank Remman: +47-77645512

Click for more contact data             

Mailing adress:

Nasjonalt senter for distriktsmedisin, 

Boaittobealmedisiinna našunála guovddáš

ISM; Helsefak; UiT

N-9037 Tromsø

 

Hopp over tips en venn - Hovedinnhold - Topp

Tips en venn

Send

Hopp over seksjon - Til hovedinnhold - Topp

Søk »

Følg oss på

 

     

 

 

Til toppen av siden

2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Januar - Februar - Mars - April - Mai - Juni - Juli - August - September - Oktober - November - Desember

Trying on possible selves

14.04.2010

"De medicinstuderende finder frem til deres speciale ved ”Trying on possible selves” igennem studiet", hevder forsker Torsten Risør og viser til amerikansk forskning. Den danske forskeren ved Århus universitet disputerer om noen uker med en avhandling bl.a om legestudenter og turnuslegers valgt og tenkning. "..specialepræferencerne først er nogenlunde (ca. 60%) prediktive i forhold til endeligt specialevalg ca. 2-3 år efter endt medicinstudium". De modne og aller seneste valg av spesialitet er psykiatri, geriatri og allmennmedisin.

Interview med Torsten Risør
Medicinstuderende og specialevalg

Medicinstuderende: Flittelise og bedremandsbarn

I dag er der et overtal af kvinder på medicinstudiet, mens der historisk var et overtal af mænd. Det er resultatet af et skifte der har pågået siden midt i 80′erne. Ifølge TR er over representationen af kvinder på medicinstudiet imidlertid lidt ”oversolgt” idet fordelingen på ca. 2/3 kvinder svarer til den fordeling man ser i gymnasiet.

Medicinstudiet er også karakteriseret ved et højt niveau af selvrekruttering, forstået på den måde at de studerende generelt er afkom af højtuddannede og velhavende forældre. Dette er tilfældet på universitetet generelt, men i endnu højere grad på de ”traditionelle” studier på de ældre universiteter, herunder arkitekt, cand.polit og medicinstudiet.

Der er også et væsentligt mindre frafald for børn af læger. Ca. 20% af startende medicinstuderende er lægebørn, mens der er tale om 25% for dimmiterende cand.med’er. Et så højt niveau af selvrekruttering minder faktisk mest om niveauet man ser i håndværksfagene, hvor sønnerne fortsat i forholdsvis høj grad følger i faderens fodspor (som i den traditionelle mesterlære).

Herudover adskiller medicinstuderende sig fra andre studerende, idet de langt oftere nævner ønsket om at hjælpe andre mennesker som motivation for studievalg, kombineret med en interesse for eksakt videnskab.

Specialepræferencer og -valg

Trying on possible selves, Kirurger og medicinere

Det overordnede kendetegn ved specialepræferencer er, at de ændres undervejs igennem studieforløbet, særligt i takt med at de studerende møder forskellige specialer på de kliniske ophold. En amerikansk artikel taler om, at medicinstuderende finder frem til deres speciale ved ”Trying on possible selves” igennem studiet (Burack et al. 1997). Der er dog forskel på hvordan de studerendes præferencer ændrer sig.

Sat på spidsen kan man sige, at der er to grupper studerende: lad os for simpelhedens skyld kalde dem kirurgerne og medicinerne. Ved studiestart udgør kirurgerne ca. 20-25% og medicinerne de resterende 75-80%. Kirurgerne er dem der fra studiestart har en god ide om at de vil gøre karriere med en kniv i hånden mens preferencerne for den resterende gruppe er lidt mere diffuse fra starten.

Det er kendetegnet at de studerendes præferencer stort set forbliver bliver indenfor enten kirurgi eller medicin igennem studieforløbet. Dvs. at kirurgerne igennem studiet ændrer præferencer indenfor forskellige kirurgi-specialer mens medicinerne ”prøver forskellige medicinske selv af” undervejs. For begge grupper gælder det at specialepræferencerne først er nogenlunde (ca. 60%) prediktive i forhold til endeligt specialevalg ca. 2-3 år efter endt medicinstudium. Dette har bl.a. været brugt som argument imod den nyligt indførte 4 års regel.

De modne valg: Psykiatri, Geriatri og Almen medicin

Disse tre specialer er særlige, idet meget få medicinstuderende prioriterer dem højt ved studiestart. Overordnet er det tilfældet, at jo ældre de studerende/lægerne bliver, des mere interessante er disse specialer. Dem der ender som psykiatere har typisk valgt dette 3-4 efter kandidat eksamen, mens geriatrikere valgte deres speciale endnu længere efter endt studium. Almen medicin er en slags mellemting. Det er et speciale der ofte vælges sent – valget er i høj grad korreleret med det første barn samt mere generelt med hvor etableret man er (bolig, ægteskab etc.).

Andre kuriositeter: Gale psykiatere og festende gynækologer

I den mere fornøjelige ende af undersøgelserne viser det sig at gynækologerne prioriterer venner, fest og selskabelighed højere end andre specialer, mens de sætter forholdsvis mindre tid af til at læse fag-tidsskrifter for at holde deres viden opdateret.

Dem der ender som psykiatere har i højere grad end andre selv været i psykoterapi tidligere i livet. Hvis man fortæller dette til psykiatere vil de fremhæve det positive i at have erfaring ”på sig selv” mens visse andre måske finder anekdotisk bekræftelse i hypotesen at ”psykiatere er bindegale”.


 

Norsk English

Topp

Nasjonalt senter for distriktsmedisin. Institutt for samfunnsmedisin, 9037 Tromsø. Telefon: +47 776 45 512