Du er her: Prosjekter » Risikopersepsjon og beslutninger

Hopp over seksjon - Til hovedinnhold - Topp

Søk »

Til toppen av siden

Risikopersepsjon og beslutninger under usikkerhet
Explaing risk reductions in medical practice:
Prevention or postponement?

Formidling


Prosjektet utgår opprinnelig fra Odense Risk Group (ORG), Syddansk Universitet i Odense. ORG utgjør et netverk av forskere som har interessert seg for riskobegrepet med bakgrunn i øokonomisk teori, psykologi, biostatestikk og epidemiologi. ORG har vektlagt empirisk forskning vedrørende legers og legfolks forståelse av ulike effektmål for risikoreduksjon, herunder absolutt risikoredusjon, relativ risikoreduksjon, number needet to treat (NNT). Selvom den geografiske avstanden Alta - Odense er stor, har det latt seg gjøre å holde løpende kontakt med ORG og den allmennmedisinske forskningsenheten ved Universitetet i Odense. Etter invitasjon fra forskningsenhetens leder, Jakob Kragstrup, og veilleder Ivar Sønbø Kristiansen, tar jeg sikte på å søke opptakt til Ph.D.-studiet i Odense.


The "number needed to treat" is assumed to be readily understood, but empirical evidence to support this assumption is sparse. 72% of medical doctors recommended a preventive drug therapy when NNT was 50 compared to 52% when NNT was 200. 77% of doctors recommending against a preventive drug therapy thought that only one out of NNT patients benefits from therapy.
Since this assumption may be misleading, we suggest that the NNT should be used with caution in clinical practice.

 

Artikkelen "Medical doctors' perception of the "number needed to treat" (NNT)". Scand J. Prim. Health Care 2003:21.

Antall som må behandles (NNT) - misvisende, misforstått, misbrukt? er publisert i Tidsskriftet for den norske lægeforening, nr. 15/2004.

Sammendrag
Antall pasienter som må behandles (number needed to treat, NNT) er ett av flere effektmål som ikke fanger opp tidsdimensjonen. Det er fordi det baseres på måling på et gitt, tilfeldig tidspunkt. Denne egenskapen gjør NNT til et problematisk effektmål for intervensjoner mot kroniske sykdomsprosesser, der tid til hendelse er en sentral problemstilling. NNT har i tillegg ugunstige statistiske egenskaper. Begrepet kan gi inntrykk av at uønskede sykdomshendelser unngås helt med behandling, mens effekten i realiteten er at de blir utsatt i tid. NNT bør derfor anvendes og tolkes med varsomhet.


Decisions on Drug Therapies by Numbers Needed to Treat. A randomized Trial. er publisert i Archives of Internal Medicine.

Background The number needed to treat (NNT) has been promoted as the preferred effect measure when patients and physicians share decision making. Our aim was to explore the impact of the NNT on laypeople’s decisions about preventive drug therapies.

Methods Two thousand subjects were selected for the survey; 1201 (60%) responded for a representative sample of the Norwegian population. Respondents were allocated to scenarios with random combinations of a disease to be prevented, drug treatment costs, and effect size in terms of NNT. They were interviewed about their hypothetical consent to the therapy, then randomized to different interpretations of NNT and asked to reconsider their initial responses.

Results The proportions consenting varied from 76% when the NNT was 50 to 67% when the NNT was 1600 (P for trend = .06). When faced with the prospect of avoiding lethal disease, stroke, myocardial infarction, or hip fracture, the proportions consenting were 84%, 76%, 68%, and 53%, respectively (P<.01). Across different treatment costs ($37, $68, $162, and $589) the proportions consenting varied from 78% to 61% (P for trend <.01). Twenty-four percent of the respondents changed their decision when informed about how to interpret the NNT, and 93% of those switched from positive to negative decisions, regardless of the magnitude of NNT.

Conclusions Respondents’ decisions were influenced by the type of disease to be prevented and the cost of the intervention, but not by the effect size in terms of NNT. This suggests that NNT is difficult to understand and that other effect formats should be considered for shared decision making.
Resten av artikkelen kan leses her.

Is the number needed to treat(NNT) helpful in medical decision making. Innlegget kan leses her.

Det er videre publisert en oversiktsartikkel "Critiques of the risk concept — valid or not?" i Scandinavian Journal of Public Health

 

Prosjektet har ledet frem til PhD, et engelsk resume kan leses her

Meget tyder på, at vores kognitive og affektive apparat er godt tilpasset hverdagslivets mange beslutninger. Disse må ofte tages med begrænset tilgang til information og med dårlig tid til rådighed. Da gælder det om at kunne tage beslutninger, som er tilstrækkeligt gode til, at man kan leve med dem. Jagten på den optimale beslutning kan kræve mere tid og flere ressourcer, end vi faktisk har. Dette er for øvrigt betingelser, som er let genkendelige for alment praktiserende læger. Hverdagen kan beskrives som en kontinuerlig strøm af beslutninger, nogen store, mange små og trivielle. Mange beslutninger tages meget hurtigt, nærmest automatisk, baseret på intuition og mønstergenkendelse ved at udnytte stærke sider af vores fælles menneskelige, kognitive og affektive udrustning. Den samme udrustning kan imidlertid afstedkomme, at de beslutninger læger og patienter tager i fællesskab, kan føre til både over- og underforbrug af antibiotika, billeddiagnostiske undersøgelser, screeningsundersøgelser, antihypertensiva og statiner. Metoder til at bringe beslutninger mere i overensstemmelse med forventet nytteteori kan være formålstjenlige. Der forskes meget i udvikling af retningslinjer og beslutningsstøtte, hvor tal for risikoreduktioner indgår som en central komponent. Metodeproblemerne er imidlertid mange, og det er ikke afklaret, om dette fører til bedre beslutninger.

Hele artiklen er publisert i Practicus og kan leses her

Artiklene ble benyttet i PhD oppgave som er publisert i ISM skriftserie nr 101, ISBN 13:978-82-905263-13-8 2008
 


 

Prosjektleder: Peder Halvorsen

Prosjektet ble avsluttet: 2009

Norsk English

Topp

Nasjonalt senter for distriktsmedisin. Institutt for samfunnsmedisin, 9037 Tromsø. Telefon: +47 776 45 512